Vor tids blues
Et tilbud om musikalsk talentudvikling i subkulturer i Region Midtjylland.
Bl.a støttet af Region Midt's kulturmidler

Som bluesen var slavernes måde musikalsk, at bearbejde deres fortvivlede situation på, kan Hip Hoppen og musik generelt være en ventil og et talerør for frustrerede unge.
Hip Hoppen er på en måde vor tids blues og kan ofte føre til stærke udtryk og stor kunst.

Subart var i 2012 vært for projektet "Vor tids blues" (VTB).
VTB er et tilbud om opstart af musikfællesskaber og musikalsk talentudvikling for udsatte grupper i subkulturer i Region Midtjylland.

Tilbudet er rettet mod boligsociale aktiviteter, ungdomsklubber, kommuner, kultur institutioner, virksomheder, grupper af interesserde eller lignende. Kort sagt, alle der vil være med til at etablere kunstneriske aktiviteter og faciliteter for denne gruppe borgere.

Vi vil med VTB tage målgruppen kunstnerisk alvorligt, og støtte den til at tage ansvar for dens aktiviteter.

Formålet med VTB er at:

• Udvikle og netværke den musikalske kunst i subkulturer i region Midt.
• Hjælpe målgruppen til kunstnerisk autonomi, i de områder hvor den befinder sig.
• Hjælpe med praktisk undervisning, gode råd, beatproduktion og videoproduktion. Kontakt til relevante støttemuligheder og generel synliggørelse af det kunstneriske i subkulturerne i regionen, f.eks. ved koncerter og udgivelser.
• Etablere blivende musiske kunst-aktiviteter de steder vi samarbejder med.

Kort sagt er ønsket, at projektet skal være en utraditionel indsprøjtning til kunsten i subkulturen, der skaber blivende og selvkørende aktiviteter i lokalmiljøerne.

Aktiviteten VTB er baseret på, at give de unge kunstnere mulighed for at indspille og producere deres musik i computerbaserede musikstudier.

Vor tids blues, foregår til at starte med i vores mobile musikstudie. Til slut skulle det gerne være et selvkørende projekt, lokalt forankret og drevet af brugerne.

Målet er at:

Subart har fået støtte fra Region Midt's kulturmidler, til at starte disse projekter op. Men der vil i de fleste tilfælde være brug for medfinansiering i de enkelte projekter.

Vi har begrænsede økonomiske ressourcer og skal dække hele Region Midt.
Men vi har nogle gode bud på hvordan vi kan tilvejebringe den fornødne støtte.
Dels til at finansiere vores deltagelse i opstart af projekterne, til etablering af studiefaciliteterne lokalt og til koncertrelaterede udgifter.

Spørgsmål om Vor tids blues, kan rettes på mail: kurt@subart.dk
Eller på telefon: 2230 6511

Venlig hilsen

Kurt Lykke Larsen

1. Det kan godt lade sig gøre at oprette selvkørende musikaktiviteter i belastede
   boligområder. Der er næsten alle steder unge mennesker der interesseret i at deltage.
   Ofte er deltagerne forbeholdene mht til at binde sig til noget og det tolkes nogen gange som at der ikke er interesse, eller brug for et sådant projekt. Det er vores indtryk at det ofte skyldes at deltagerne ikke har erfaring med at deltage i aktiviteter som de skal være medansvarlige for, og de derfor ikke forstår konteksten.
2. Det lille musikstudie, der er omdrejningspunktet for disse musikprojekter, koster et sted imellem 10 og 20 tusinde kroner at oprette.
   De penge er til ting som computer, mikrofon, højtalere, lydkort, stativ, høretelefoner og ledninger.
   Når en gruppe mennesker har en kulturel/kunstnerisk aktivitet som denne kan gruppe søge om støttet til indkøb af disse ting ved den lokale kulturforvaltning. Nogen gange kræver kulturforvaltningen nogle argumenter for at aktiviteten faktisk findes og at den gør noget godt for kulturen, der er værd at bruge skatteydernes penge på at støtte. Det er kun deltagerne der kan komme med denne argumentation eller dokumention, evt hjulpet at en medarbejder fra boligforeningen, subart, en skole el.
3. Et musikprojekt som dette skal have et lokale et eller andet sted i boligområdet. Det kan f.eks være i et beboerhus, eller i et lokale et i en kælder el. Det bliver ofte foreslået at man benytter en skole eller en ungdomsklub.
   Nogen gange har f.eks en ungdomsklub i forvejen et musikstudie, de gerne vil have brugt noget mere.
   Det er vores erfaring, at det er en god ide at ligge musikprojektet et sted i boligforeningen. Det er her deltagerne bor, det er deres “hood”. I f.eks en klub er der regler og begrænsninger deltagerne skal indrette sig efter, og santioner hvis de ikke retter sig efter dem.
   Det kan ofte betyde at projekterne ikke får fat i de mest frustrede deltagere.
4. De steder Subart har startet VTB projekter op, har der alle steder været behov for hjælp.
   I det første år af VTB havde Subart resurserne til at hjælpe. Men da vi ikke kunne få projekterne til at køre helt selv inden for ét år måtte vi finde en måde at
   forankre hjælpen til projekterne.
   Dette kan gøres igennem ungdomskolerne.
   Ved at få en ungdomskole til at oprette et kursus eksternt. Altså et ungdomskolehold oprettes i et boligområde i stedet for på ungdomskolen.
   Det er også muligt for ungdomskolen at dispensere for aldersgruppen for et sådant kursus, så det dækker deltagere op til 25 år.
   På denne måde kan projektet, deltagerne, crewet modtage den nødvendige faglige støtte til at det kan køre. Denne ungdomskolelære, kan med fordel være en musiker/ producer fra lokalområdet, en dygtig, ansvarsfuld og lidt ældre deltager eller en producer fra et andet VTB projekt, måske fra en anden by. Det er naturligvis også muligt at bruge en producer fra Subart.
   Subart prøver at agere netværk for bl.a sådanne udvekslinger.
   

De fire punkter oven for er en måde tingene kan gøres på så et VTB projekt kan oprettes.
Vi har gjort det. Men det er ikke ens betydende med at kommunen, boligforeningen,
ungdomskolen og andre ønsker det skal kunne lade sig gøre.
Der er mange regler og love som embedsfolk skal arbejde efter. Derfor er det ofte svært for dem at gøre ting der ikke er som de plejer.
Alle de steder hvor det er lykkedes os at få gennemført nogle af ovenstående punkter, er der mennesker der, i boligforeningen, kommunen, ungdomsklubben el. der synes at dette er vigtigt og har gjort en ekstra indsats.

Det er ikke alle studier der har overlevet, efter vi har trukket os tilbage fra aktiviteten. Men i de tilfælde, hvor aktiviteterne er stoppet, har vi stadigt samarbejde med de enkelte kunstnere. De er en del af netværket og samarbejder med andre igennem netværket.
Netværket har også fået kontakt til og samarbejde men lang række urbane rappere og producere der selv har fundet os og deltager i netværket.

De steder hvor det er lykkedes at gøre projekterne selvbærende, har der været vilje i blandt de organisationer i kommunen, der har været relevante for forankring af projekterne. Vilje til at lykkedes har været større end behovet for f.eks rammerne for undervisning, ansvarsområder, matrikler, alder og tilhørsforhold. Når der viser sig mennesker med evner og resourcer til at drive disse aktiviter frem, er det vigtigt at der vises dynamik til at gribe chancen.

Kulturen videregiver hele tiden sin erfaringer, følelser og værdier i nye former til sin omgivelser.
Kulturen videre gives fra menneske til menneske med de midler der er til rådighed og med den plads der er til det.
Hvis der kun er lidt plads, bliver mennesker frustrerede, og så vil den kunst og kultur der udvikler sig være frustreret.

Derfor er det super vigtigt, at vi i vores samfund har muligheder for at skabe og formidle kunst og kultur til hinanden på en måde der tilgodeser menneskenes udgangspunkt.

Der er så sindsygt mange gode ting vi kan give til hinanden. Særligt med de mange kulture vi har fået til Danmark de senere år.

Når der er mange kulture på et sted skal der også være meget plads til at udveksle, udøve og udvikle kultur. Ellers vil der komme mange frustrede kulture, på lidt plads.

Vi har haft flere deltagere der har lavet “stor” kunst hvor de før lavede “stor” kriminalitet.
På denne måde er de resurser der puttes i at støtte kulturen f.eks i udsatte boligområder, sparet mange mange gange i andre offentlige kasser. Dertil kommer det der er vundet for de mennesker det vedrøre, og det er i sidste ende os alle sammen.

Venlig hilsen

Subart /  
Tony Andersen og Kurt Lykke Larsen